Betingelser for Dehlsen & Sønner naturgas serviceaftale
Læs opdaterede betingelser på www.dehlsen.dk Gældende fra 1. november 2011
|
1. OM SERVICEBETINGELSERNE |
Disse servicebetingelser gælder for naturgasinstallationer med en gaskedel eller gasblæseluftbrænder med en maksimal effekt på 60 kW.
For gasblæseluftbrændere skal anlægget være opbygget som enheder med kedel, varmtvandsbeholder og tilhørende standardkomponenter i samme kabinet eller placeret i samme rum.
1-årig serviceaftale: Aftaleperiode 12 mdr. og hovedeftersyn 1 gang årligt
2-årig serviceaftale: Aftaleperiode 24 mdr. og hovedeftersyn hvert andet år.
3-årig serviceaftale: Aftaleperiode 36 mdr. og hovedeftersyn hvert tredje år.
|
2. OM HOVEDEFTERSYNET |
Et hovedeftersyn omfatter kontrol, justering og rensning af gaskedlens komponenter (se pkt. 3). Eftersynet kan også omfatte udskiftning af slidte/defekte komponenter for at forebygge driftsstop eller driftsforstyrrelser. Selve komponenterne er ikke dækket af aftalen, jf. pkt. 5.
Hovedeftersynet udføres inden for normal arbejdstid og normalt inden for de første 2 måneder efter, at aftalen er trådt i kraft. Normal arbejdstid er mandag – torsdag fra kl. 8.00 – 15.00 og fredag 8.00 – 14.00.
Hovedeftersynet omfatter følgende:
· Generel vurdering af gasinstallationen og gaskedlens tilstand
· Eftersyn ifølge gaskedlens vedligeholdelsesvejledning
· Afprøvning af gasinstallationens tæthed
· Afprøvning af gaskedlens sikkerheds- og driftsfunktioner
· Forbrændingsanalyse og evt. indregulering af brænder
· Inspektion og afprøvning af frisklufttilførsel
· Inspektion og afprøvning af aftræk
· Kontrol af trykekspansionsbeholder
· Rensning og justering af kedel/brænder
· Rensning af snavssamler, hvis afspærringsventiler er monteret
· Udbedring af fejl på komponenter, der er omfattet af aftalen, jf. pkt. 3
· Udarbejdelse af servicerapport/besøgskort
|
3. DET DÆKKER SERVICEAFTALEN |
En serviceaftale er en aftale om, at gaskedlen bliver efterset med faste intervaller. Serviceintervallerne beror dels på lovkrav udmøntet i Gasreglement A, dels på kedelleverandørernes anbefalinger og dels på egne erfaringer.
Aftaleperioden for en serviceaftale er et eller flere år afhængig af den valgte aftaletype (pkt.1).
Pkt. 3A Serviceaftaler dækker
· Arbejdsløn og kørsel i forbindelse med udførsel af hovedeftersynet
· Arbejdsløn og kørsel i forbindelse tilkald, når årsagen til driftsstop eller driftsforstyrrelse er dækket af serviceaftalen (se pkt. 5., hvilke situationer aftalen ikke dækker)
· Arbejdsløn ved udskiftning af defekte reservedele og justering/rensning af komponenter, der er dækket af aftalen i henhold til pkt. 3
· Et serviceeftersyn, jf. pkt. 2, hvori indgår følgende:
Alle komponenter og rør inden for gaskedlens kabinet (dog ikke varmtvandsbeholder / brugsvandsveksler, se pkt. 5).
Hvis følgende komponenter er placeret uden for kedlens kabinet, er de ligeledes omfattet af eftersynet:
· Trevejsventil inkl. unioner og snavssamler
· Sikkerhedsventil og standardpumpe til varmeanlægget
· Aftrækssikring, driftstermostat, trykekspansionsbeholder
· Varmtvandsbeholderens termostat
· Klimastyring og automatik (som standardkomponent)
· Komponenter, der normalt er placeret inden for kabinettet, men er flyttet uden for og er placeret i opstillingsrummet.
|
4. FORBEHOLD |
· Dehlsen & Sønner forbeholder sig retten til at afvise tilmeldinger på visse gaskedler eller stille krav om tillægspris, hvis firmaet ved første besøg konstaterer, at anlæggets tilstand er dårlig, eller opbygningen af anlægget er så kompliceret, at det giver øget tidsforbrug ved servicearbejdet.
· Dehlsen & Sønner kan kræve, at en serviceaftale ændres til en anden aftaletype, hvis det konstateres, at gaskedlen ikke kan serviceres tilfredsstillende og/eller sikkerhedsmæssigt forsvarligt under den indgåede aftale.
· Dehlsen & Sønner skal kunne udskifte komponenter uden at ændre eller ombygge den eksisterende installation og uden at anvende ekstra montør til opgaven.
· Dehlsen & Sønner er ikke ansvarlige for at fremskaffe og levere reservedele, komponenter, automatik og andet udstyr, der ikke er umiddelbart tilgængeligt, men vil i videst muligt omfang forsøge at anvise løsningsmuligheder.
· Der kan ikke monteres reservedele og komponenter, som ikke er leveret eller bestilt af firmaet.
· Dehlsen & Sønner kan forlange, at mangler ved gasinstallationen, varmeanlægget eller varmtvandsbeholderen afhjælpes, når disse er årsag til ustabil drift.
· Dehlsen & Sønner kan forlange, at der monteres afspærringsventiler, hvor særligt tidskrævende aftapnings-/udluftningsforbehold gør sig gældende.
|
5. SERVICEAFTALEN DÆKKER IKKE |
Følgende ydelser og situationer er ikke dækket af serviceaftalen og skal betales særskilt:
· Ved en serviceaftale uden reservedelsdækning, er forbrug af reservedele og komponenter af enhver art ikke dækket af serviceaftalen, og vil blive opkrævet særskilt.
· Udskiftning af støbte kedelblokke samt åbne ekspansionsbeholdere
· Udsyring/højtryksrensning af kedlens varmeveksler-/kedelblok (demontering og montage er med i aftalen)
· Udsyring/rensning/udskiftning af varmtvandsbeholder uanset placering inden for eller uden for kabinet
· Udskiftning og kontrol af anode i varmtvandsbeholder
· Udskiftning af sikkerhedsventil til varmtvandsbeholder
· Udskiftning/rensning af rør, haner og flexslanger
· Udskiftning af shuntventil og brugsvandspumpe
· Etablering af inspektions- og rensemulighed
· Hel eller delvis udskiftning eller reparation af aftrækssystem
· Kontrol, udskiftning og fejlfinding på komponenter eller reguleringssystemer, der er monteret særskilt til drift af solvarmeanlæg eller andre kombinationsanlæg
· Demontering af skabe, hylder, rør o. lign. for adgang til gaskedlen
· Udeføler placeret over
· Tilkald til vandpåfyldning, åbning for gassen, strømsvigt samt fejlbetjening af kedelanlæg og automatik/klimastyring
· Ombygning af automatik/klimastyring, omplacering af følere samt indgreb i fast elinstallation
· Tilkald til defekte reservedele og komponenter der tidligere er anbefalet udskiftet
· Fejl og mangler i varmeanlægget og på ukurante komponenter/reservedele
· Særligt omfattende servicearbejde ved første besøg, som medfører et tidsforbrug på over 1,5 time på stedet.
· Tilkald til driftsstop eller driftsforstyrrelser, hvor kunden har været årsag til, at hovedeftersynet ikke er blevet udført
· Fejl, der er forårsaget af hærværk, brand, frost- og vandskade, lynnedslag, elinstallationen eller uautoriserede personer
· Gentagne tilkald, der skyldes snavs, ilt og gennemstrømningsproblemer i varmeanlægget, fejlagtig dimensionering af varmeanlæg og ekspansionssystem.
|
7. SERVICETILKALD |
Tilkaldet skal ske direkte til Dehlsen & Sønner på telefon.nr. 38 100 500.
Driftsstop af enhver karakter vil først blive forsøgt afhjulpet ved vejledning pr. telefon. Kan driftsstoppet ikke afhjælpes pr. telefon, kan kunden forvente at få besøg af en servicetekniker, inden for normalt to timer, med mindre andet er aftalt. Kunden skal sikre, at serviceteknikeren kan få adgang til kedlen umiddelbart efter at tilkaldet er rekvireret.
Ved manglende varmt brugsvand kan der kun forventes hjælp på adressen inden for almindelig arbejdstid, jf. pkt. 2.
Tilkaldsperioder:
Fyringssæson: 1. oktober til 30. april. Mandag til fredag fra kl. 7.30 til kl. 19.30. Lørdag, søndag og helligdage kl. 8.00 til kl. 19.30.
Sommerperiode: 1. maj til 30. september. Mandag til torsdag fra kl. 7.30 til kl. 15.00. Fredag fra kl. 7.30 til kl. 14.00. Aftalen dækker ikke tilkald på helligdage, 1. maj og Grundlovsdag.
|
8. BETALING |
Betaling for serviceaftalen faktureres og opkræves forud i forbindelse med serviceperiodens start.
Betalingen for eventuelle reservedele og komponenter opkræves efter, at reparationen eller udskiftningen har fundet sted.
Ved serviceaftale med reservedelsdækning, vil reservedele og komponenter, der ikke er dækket af reservedelsdækningen ligeledes blive faktureret og opkrævet, efter reparationen eller udskiftningen har fundet sted.
Ved aftalens opsigelse eller ophør vil Dehlsen & Sønner opkræve eventuelt skyldigt restbeløb for eftersyn og tilkaldsdækning, jf. pkt. 10 og 12. Ligeledes opkræves eventuelle skyldige beløb for reservedele, komponenter og arbejdsløn, der ikke er omfattet af aftalen.
|
9. IKRAFTTRÆDELSE OG FORTRYDELSESRET |
Aftalen træder i kraft når der er udført serviceeftersyn på gaskedlen og fornys automatisk med en periode ad gangen, medmindre den opsiges i overensstemmelse med pkt. 10 eller ophører i henhold til pkt. 12.
Ved oprettelse af en ny serviceaftale i forbindelse med et eftersyn, skal serviceaftalen underskrives og returneres inden for 8 dage. I modsat fald bliver eftersynet faktureret efter regning.
Der er en fortrydelsesret på 14 dage fra modtagelsen af serviceaftalen. Ønskes fortrydelsesretten benyttet, skal dette meddeles til Dehlsen & Sønner inden for de 14 dage.
|
10. OPSIGELSE |
Aftalen kan opsiges af begge parter med 1 måneds varsel til udløb af en aftaleperiode.
Ved uretmæssig opsigelse midt i en serviceperiode, refunderes eventuelt restperiode kun, såfremt der er 8 måneder eller mere tilbage til udløb af serviceperioden.
Ved opsigelse skal eventuelle skyldige beløb indbetales til Dehlsen & Sønner, jf. pkt. 8.
Opsigelse skal meddeles skriftligt til Dehlsen & Sønner, Valhøjs Allé 187, 2610 Rødovre, eller på mail dehlsen@dehlsen.dk .
|
11. FRAFLYTNING/EJERSKIFTE |
Ved ejerskifte indtræder den nye ejer normalt i serviceaftalens rettigheder og forpligtelser. Ejendommens ejer er forpligtet til at give den nye ejer meddelelse om dette. Ønsker den nye ejer ikke at overtage serviceaftalen, er den tidligere ejer forpligtet til at indbetale et eventuelt skyldigt beløb for serviceaftalen til Dehlsen & Sønner.
Reservedele og ydelser uden for serviceaftalen forbrugt inden ejerskiftet, skal betales af tidligere ejer.
Pkt. 11, gælder ikke for lejere.
|
12. KEDELUDSKIFTNING |
Ved kedeludskiftning ophører serviceaftalen, og eventuelle skyldige beløb indbetales til Dehlsen & Sønner, jf. pkt. 8.
|
12. ÆNDRING AF PRISER OG BETINGELSER |
Servicepriserne reguleres én gang årligt ved forfald.
|
13. REKLAMATION |
Der ydes 14 dages reklamationsret på ydelser, der kan henføres til serviceeftersynet.
Indsigelse mod opkrævede ydelser skal ske til Dehlsen & Sønner senest 14 dage efter regningens datering.
|
14. UDSKIFTEDE RESERVEDELE |
Defekte reservedele efterlades på adressen og Dehlsen & Sønner anbefaler, at de opbevares, indtil afregningen har fundet sted.