​- din sikkerhed for god service

​    mpay14108​

Er du vores nye servicemedarbejder?

​Til vores kontor i Rødovre søger vi lige nu en dygtig og dedikeret servicemedarbejder til at indgå i vores serviceafdeling inden for VVS, fjernvarme og gas.

Du vil indgå som en fast del af vores kontor, hvor du vil arbejde tæt sammen med vores servicechef og servicekoordinator/kundeservice, og selvfølgelig med vores dygtige team af montører. Det er derfor af afgørende betydning, at du trives med at sidde in-house og har lyst til dialogen med privatkunder.

Du er uddannet VVS montør eller har erfaring inden for VVS og energi. Har du erfaring fra en lignende stilling er det et plus. Du bliver en vigtig medspiller i vores kontor team på i alt 7 medarbejdere inkl. overmontører, økonomi og administration, som alle bidrager til at give vores kunder service af høj kvalitet.

Vi har det rigtig godt sammen i en uformel tone og glæder os til at byde dig velkommen.

Dine arbejdsopgaver:

  • ​Varetagelse af telefoniske henvendelser fra både kunder og montører sammen med vores serviceafdeling.
  • ​Ansvarlig for vores Dehlsen mail kontakt ift. svar på spørgsmål, oprette og aftale opgaver med nye og eksisterende kunder, herunder beregne priser/tilbud på mindre VVS opgaver.
  • ​Koordinering og rådgivning i forhold til vores kunder.
  • ​Opfølgning af udførte opgaver samt planlægning og koordinering af nye opgaver.
  • ​Sparring og rådgivning i forhold til montører ude i marken.
  • ​Opfølgning på kvalitetskontrol via Smartday & C5.
  • ​Deltage i telefonvagt (ca. 1 aften ugentlig og hver 5. weekend).

Du har:

  • ​Erfaring fra en lignende stilling indenfor VVS og energi eller er uddannet VVS montør.
  • ​Et stærkt struktureringsgen og er god til at bevare overblikket i en til tider hektisk hverdag.
  • ​Gode samarbejdsevner og trives med at tale og samarbejde med kollegaer/kunder/montører.
  • ​Handlekraft og sætter en ære i at udføre et godt stykke arbejde.
  • ​God forståelse for service og det at være firmaets ansigt udadtil.
  • ​Erfaring med IT generelt; vi benytter Microsoft Office, C5 håndværk og Smartday.

Vi tilbyder:

  • ​En god familievirksomhed, hvor det er rart at være, med 36 ansatte og hvor 3. generation nu har taget over.
  • ​En familiær atmosfære med gode og dygtige kollegaer med mange års anciennitet, både på kontoret og blandt montørerne i marken.
  • ​En flad organisation med en uformel tone og hvor humor er vigtigt i hverdagen
  • ​En alsidig hverdag med varierende arbejdsopgaver, som du har mulighed for at sætte dit eget præg på.
  • ​Dit eget kontor, løn efter kvalifikationer, pensionsordning og sundshedsforsikring.
  • ​En god arbejdsplads med ordnede forhold og hvor en aftale er en aftale.

Ansættelse hurtigst muligt efter nærmere aftale. Send din ansøgning til job@dehlsenvvs.dk. Samtaler vil blive afholdt løbende. Du er velkommen til at få mere information om stillingen ved at ringe til Helle Dehlsen Toxværd 38 14 09 54.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Vi behandler dine persondata fortroligt. Når du mailer din ansøgning til os, accepterer du, at vi anvender dine persondata i forbindelse med rekrutteringen til det søgte job. Vi behandler naturligvis dine data med fuld fortrolighed. Læs mere om hvordan her.

Dehlsen & Sønner A/S

Valhøjs Allé 187

2610 Rødovre

CVR: 15553871

Kontakt info

Tlf.: 38 10 05 00

Vagtnr: 70 26 28 28

Email : dehlsen@dehlsen.dk