RenÉ’s VVS – en del af Dehlsen

Dehlsen & Sønner VVS A/S har pr. 1. januar 2025 overtaget og indgået samarbejde med René’s VVS A/S
René’s VVS udfører primært opgaver i Lyngby-Taarbæk og omegn – og det vil vi sammen blive ved med.
Alle de kendte ansigter fra René’s VVS vil fortsætte i det nye samarbejde, så du vil stadig kunne møde de samme dygtige medarbejdere – og René selv fortsætter også.
Med de mange og flere administrative opgaver, krav til IT, bogføringslov, dokumentation, kvalitetssikring m.m. var det tid for René Nielsen at slå sin virksomhed sammen med et andet VVS firma, der allerede har – og løbende videreudvikler – til det set-up, der skal til for at løfte hele administrationen.
For René var det vigtigt at finde en virksomhed han kunne se sig selv i, og at der var plads til alle hans medarbejdere. Det skulle være en virksomhed med samme værdier, kvalitet og en serviceafdeling der ved, hvor vigtigt det er at svare telefonen, når kunderne ringer.
René’s VVS og Dehlsen & Sønner VVS ligner hinanden på mange måder. Begge virksomheder er bygget op omkring familie og generationer, tillid, ærlighed og ikke mindst mange års faglighed og erfaring.
Hos Dehlsen & Sønner VVS har vi samme tilgang til vores kunder som René’s VVS. Du kan stole på os og en aftale er en aftale.
Dehlsen & Sønner VVS er en familievirksomhed på 35 medarbejdere, og det er nu 3. generation der driver virksomheden. Vi har firmaadresse i Rødovre, men kører i hele Storkøbenhavn og har allerede en del kunder i Lyngby, Nærum, Virum og omegn.
Hos Dehlsen & Sønner udfører vi opgaver for samme type kunder som René’s VVS: Private, ejendomme, DAB og ikke mindst Lyngby-Taarbæk kommune.
Vores medarbejdere arbejder ikke på store byggepladser eller nybyg, og er de er alle vant til at komme i private hjem.
Vi ser frem til et godt samarbejde med alle eksisterende og nye kunder.
